Om safe at sea

 

Vision

 

Vores vision er, at gøre det mere sikkert at færdes til søs.

Der sker i gennemsnit 15 fatale ulykker i forbindelse med fritid til søs hvert år, det er for mange. 

Safe at Sea tilbyder kurser, der øger dine sejlkompetencer på din båd. Det er praktisk træning af netop det, der betyder mest for dig, din besætning og din båd.

”  REGEL NR. 1  –  BLIV OMBORD  “

om Safe At sea

Safe at Sea er grundlagt af Kenneth Boa, hvor fokus er at øge din sikkerhed, når du er på vandet.

Med den kontakt Kenneth har med sejlklubber, sejlere, bådudstyrsbutikker mm. formede der sig en ide. At undervise sejlere på egen båd, med det formål at gøre sejladsen nemmere, mere sikker og dermed at øge fornøjelsen at være skipper på egen båd.

Sikkerhed til søs ligger os meget på sinde. Her er uddrag af Kenneths sejlererfaring:

  • Duelighedbevis
  • SRC/VHF Certifikat
  • Instruktør ved Speedbådscertifikat SKB-U
  • Instruktør ved Navigation SKB-U
  • Instruktør ved Praktisk sejlads SKB-U
  • Ungdomstræner for kapsejlere SKB-U (RS Feva DM 2019 Guld og Sølv)
  • Klassetræner, Fevaklub.dk
  • SejlSikkert Instruktør
  • Sejlads i en stor variation af joller, speedbåde, motorbåde og kølbåde
  • Årlig sejlads mellem 600 og 1.200 NM

Kenneth har siden barnsben sejlet og vedligeholdt sejlbåde og joller, der bringes derfor en livslang erfaring i spil. Båden Kenneth i dag primært sejler i er bygget af hans Morfar sammen med hans forældre, det er gennem denne familie arv at fundamentet til hans livslange erfaring er opbygget. Da alderen blev til jolle sejlads, var der sejlads både i optimistjolle og andre jolletyper. Som voksen er erfaringen udbygget med kapsejlads i flere kølbåde fra sportslige både som Sonar og Banner 30, over Drabant 33, Bianca 111 og Dufour 44 samt masser af spotvise sejladser i alt fra gaffelriggede skolebåde til en VOR60’er.