Blog

De 5 sejlråd

På min blog vil jeg i den kommende periode gennemgå de 5 sejlråd.

Mit håb det er at du vil finde inspiration til at øge din sikkerhed ombord. Med øget sikkerhed skabes der også en øget bevidsthed, der samtidig øger herligheden ved at nyde havet.

Dette indlæg vil handle om det tredje sejlråd

3. Planlæg din tur

Når du planlægger din tur, så husk at have plan B og Plan C med i dine tanker. Selvom du har styr på hvor du gerne vil hen, kan det blive nødvendigt at træffe andre beslutninger undervejs. Tjek vejrudsigten, ikke kun til dit forventede ankomsttidspunkt, men gerne op til flere timer senere. At blive overrasket af dårligt vejr er ikke det sjoveste.

Sejladsplan

At lave sin sejladsplanlægning handler om mere end blot navigationen. Ja selvfølgelig skal navigationen planlægges, turen fra A til B tjekkes igennem så vi ikke går på grund, for krydset skibsruterne fornuftigt, sikre os at masten kan gå under broen. Sejladsplanlægning handler også om at tage sig et overblik over turen og kigge på hvad der ellers findes af havne, vejret kan skifte, behovet for at gå i havn kan opstå. Sejladsplanlægning handler også om at få tjekket vejret op, der er i dag et hav af muligheder for at få en vejrudsigt, blot skal vi huske at vejrudsigten skal være møntet på vand, ikke land eller strand. Farvandsudsigterne på dmi.dk, metrologisk information på SejlSikkert app’en, men også sider som windy.com der også findes som app, giver et fantastisk billede af hvad der venter. Tjek gerne vejret op til noget efter planlagt ankomst tidspunkt. Vejret kan drille når vi er til søs, og de planer vi har lagt, vise sig ikke at holde. Vi har dermed risiko for at komme noget senere i havn end planlagt, det er derfor en rigtig god ide at have styr på vejret både i det tidsrum vi planlægger at sejle, men også i tidsrummet efter. Jeg har på en tur fra Anholt til Gilleleje, der var planlagt tidsmæssigt i forhold til den vindhastighed og retning vejrudsigten havde lovet, oplevet at det aktuelle vejr var markant anderledes end forudsagt i vejrudsigten. Jeg havde planlagt sejladsen til at være i havn i god tid inden et hårdtvindsvarsel ville sætte ind. Realiteten viste at vinden havde en markant anden retning end lovet, hvilket betød end væsentlig forøgelse af min sejltid. Resultatet var, at jeg befandt mig midt i Kattegat, fik den lovede hårde vind og måtte sejle mindre behageligt i mage flere timer end jeg havde planlagt. Et andet aspekt ved vejrudsigten er temperaturen, jeg har på kryds i frisk vejr været pakket helt ind og sejlet med skiundertøj, mellemlag i form af tyk fleece og mit sejlertøj, tykke uldsokker og frosset som var jeg med i Disney filmen ”Frost”. Alt imens sejlere i shorts og T-shirt sejlede den modsatte vej og nød en rolig medvindssejlads måske med en kop kaffe og et stykke kage. Det samme vejr kan altså opleves på vidt forskellige måder. Vandtemperaturen spiller meget ind på koldt det føles, ligesom at solens stråler giver varme når de er der, mangler den samme varme i gråvejr og mørke. Tænk over at du skal kunne tage tøj af og på så det passer dig og dit behov for at kunne holde dig varm. 3 lags metoden virker hvis du bruger det rigtige, det handler om at få transporteret sveden væk fra kroppen, her er uld og syntetiske materialer igen så absolut at foretrække, mellemlaget skal isolere og holde dig varm, Uld er bare fantastisk, det transportere sved væk og det isolerer rigtig godt, kombineret med fleece så er man rigtig godt stillet for at holde sig både tør og varm. Yderlaget skal sende sveden ud, og holde regn og hav vand ude. Når vi planlægger turen er det også vigtigt at erkende besætningens grænser, nok er man selv en erfaren sejler der nyder frisk vejr på kryds, men gør resten af besætningen det? Planlæg sejladsen så den passer til alle ombord. Jeg plejer at sige: ”Det skal være sjovt at sejle – for alle”. På den måde minder jeg mig selv om at lige være opmærksom på andre og passe sejladsen af, så den nydes af alle.

Backup

Når vi er ude på vandet i vores både, er vi fuldstændigt afhængige af os selv. Det vi tager med på vandet for at hjælpe os, det er hvad vi har til rådighed. Bryder vores navigations system ned, skal vi kunne navigere alligevel. Selvfølgelig skal vi ikke have dobbelt eller triple op på alt, men de essentielle værktøjer skal have erstatninger, redundans. Navigationen og nødkommunikationen er de væsentlige. Mange har i dag en søkort plotter ombord, det er et skønt værktøj både i planlægningen af sejladsen og i gennemførelsen. Går strømmen ombord, så er der ikke meget navigation tilbage. Papirsøkort er det eneste der dur, er der nogle der hævder, deri har de en pointe, for et papir søkort løber altså bare ikke tør for strøm. Omvendt har jeg sendt et søkort på bølgen blå i et vindpust mens jeg navigerede i cockpittet, nogle typer søkort tåler vand og fugt mindre end godt end andre. Søkort har altså også svagheder, men kombinationen gør at man reducerer sin risiko betragteligt. Nogle Navigations app tilbyder personlig adgang, dvs. du logger ind på dine søkort uanset hvilken ”device” du bruger. Den bærbare, Tablet’en eller mobilen kan derved danne grobund for en fantastisk kombination. Blot man husker på de begrænsninger som denne type ”device” har. Skærmene er ikke særlig lysstærke, det kan være svært at læse og se detalje i solskin, de fleste tåler kun dårligt det hårde miljø på vandet. I næste afsnit af Bloggen kommer jeg ind på backup for nødkommunikationen, når Sejlråd nr. 4 Hav en livline til land, kommer i fokus. Backup handler også om at have rigeligt med proviant og drikke med på turen, selvom man planlægger turen til eks. 4 timer kan vind, vejr og andre uforudsete ting gøre at turen kan tage 2-3-4 gange så lang tid. Uden mad og drikke dur helten ikke. Det kan vi godt grine af, men der er en stor sandhed i det. Selv på korte ture kan en tår vand og et stykke frugt eller en müslibar gøre underværker, går man sukkerkold reduceres ens evne til at træffe gode beslutninger. Kigger vi ned i brændstoftanken? Det er nok de færreste af os der gør det, vi nøjes med at tjekke måleren. Mange forskellige råd er givet om brændstofbeholdningen, men et er sikkert, det er en rigtig god ide at have rigeligt med brændstof til turen. Sejler man motorbåd, kender man alt til råd om at have minimum en tredjedel tilbage i tanken og gerne en ekstra reservedunk som backup.

De 5 sejlråd

På min blog vil jeg i den kommende periode gennemgå de 5 sejlråd.

Mit håb det er at du vil finde inspiration til at øge din sikkerhed ombord. Med øget sikkerhed skabes der også en øget bevidsthed, der samtidig øger herligheden ved at nyde havet.

Dette indlæg vil handle om det andet sejlråd

2. Hold dit grej i orden

Mange assistancer og redningsaktioner kunne undgås, i rigtig mange tilfælde er det små bagateller der sætter en lavine i gang der fører til hændelser med behov for enten assistance eller redning. Gør skibet klar til afgang, sørg for at der er lænset, gennemgå dit skib flere gange i løbet af sæsonen. Tjek brændstoffilter, vandudskilningsfilter og kileremme, tjek fald og skøder.

Når bevidstheden øges

Karate Kid filmen er ikke lavet forgæves, den gode frase: ”Wax on, Wax off” hvor den utrænede Daniel skulle repetere bevægelser til de sad på rygraden, kan vi også spejle over på vores evne til at holde vores båd skibsklar. Udarbejd en tjekliste og slavisk gennemgå hele tjeklisten er en måde at holde sit skib klar, det vigtige er dog at vi netop løbende tjekker op på vores skib.

Vedligeholdelse

Min båd er en gammel træbåd, en skøn ketch min Morfar byggede sammen med mine forældre. Jeg har siden jeg kan huske det deltaget i den årlige vedligeholdelse, og da det blev mig der primært sejlede hende, alene sørget for vedligeholdelsen. Jeg kender enhver skrue, enhver snor og alle bådens spidsfindigheder. Jeg er meget tryg når jeg sejler, ikke fordi jeg kender båden, jeg er tryg fordi jeg er vedholdende med at tjekke op på båden. Når forårets klargøring er klaret, ved jeg at jeg har været hele båden rundt, masterne og riggen er tjekket minutiøst op, skroggennemføringer er inspiceret, motor gennemgået, olie og filtre skiftet. Sejl er gennemgået og evt. reparationer lavet. Før hver tur tjekker jeg den løbende rig og skøderne, at motoren virker som den skal, dvs. at der er olie på, at den lader, og at der er køling. Med jævne mellemrum gennemgår jeg den stående rig for synlige defekter, her er kikkerten perfekt til at nærstudere riggen op mod toppen af masten. Den løbende rig bliver gennemgået sammen med samtlige skroggennemføringer. Her bliver motorens forskellige filtrer også gennemgået. Det er også her at jeg tjekker op på mit sikkerhedsudstyr, at mine sekundære redningsveste stadig er i orden, mit brandslukningsmateriel stadig er i orden, afhængig af mit konkrete sejlmønster det givne år, gør jeg det senest inden jeg begiver mig afsted på mit sommertogt og typisk når jeg er kommet hjem igen. Der er år hvor jeg sejler rigtig meget, i disse år får båden endnu flere grundige gennemgange. Ved min tjek finder jeg af og til begyndende svagheder, disse bliver noteret ned så jeg husker dem til vinterens og forårets klargøring. Netop det at jeg er så vedholdende med løbende at tjekke op på min båd gør at jeg er tryg.

Lavineeffekt

Når jeg som SejlSikkert Instruktør kommer rundt til sejlklubber og bådudstyrsbutikker, møder jeg ofte folk som på den ene eller anden måde er involveret i sø redning. Samstemmende fortæller de, at de typiske situationer de møder, snildt kunne have været undgået. Små ting som i sig selv ikke er alvorlige har en tendens til at udvikle sig hurtigt når først det går galt. Lidt vand i vandudskilningsfilteret er i sig selv ikke alvorligt, men hvis man ikke får undersøgt årsagen hertil, kan det hurtigt blive alvorligt. En brændstoftank der ikke er fyldt vil oftere danne kondensvand, der jo så bare drypper ned. Vand er som bekendt tungere end brændstof, det vil dermed samle sig på bunden. I høj sø, når man har brug for motoren, bliver vandet blandet med brændstoffet, der skal ikke meget vand til før at motoren ikke vil køre. Lykkedes man ikke med at holde hovedet koldt og går i en eller anden form for panik, bliver ens evne til at træffe velovervejede beslutninger reduceret.

De fleste sejlere jeg møder har heldigvis fuldstændig styr på at holde deres grej i orden, kan min blog få bare 1 sejler mere til at tjekke sit skib op lidt bedre og dermed undgå en fatal situation, så er jeg glad.

De fem sejlråd

De 5 sejlråd

På min blog vil jeg i den kommende periode gennemgå de 5 sejlråd.

Mit håb det er at du vil finde inspiration til at øge din sikkerhed ombord. Med øget sikkerhed skabes der også en øget bevidsthed, der samtidig øger herligheden ved at nyde havet.

Dette indlæg vil handle om det første sejlråd

1. Lær at sejle

Det siger sig selv at det er en god ide at have en fritidssejler uddannelse, det være sig et speedbådscertifikat eller et duelighedsbevis. Vi lærer hele livet igennem, også når det drejer sig om vores hobby, at sejle og nyde glæderne på vandet. Vi danskere har det dog lidt med at sejle som med at holde balancen på cyklen, når vi først har lært det, tænker vi ikke så meget over det mere. Der er dog rigtig god grund til at tænke meget mere over det, for hvis ulykken skulle ske, kan vi nemlig bedre holde hovedet koldt og undgå at ulykken udvikler sig til at blive fatal.

 

Når bevidstheden øges

Så holder vi vores kompetencer vedlige og udvikler dem positivt. Med mange års erfaring fra at sejle har jeg lært mig at øge min bevidsthed, og netop træne en række situationer igen og igen. Så lærer jeg at sejle…endnu mere, endnu bedre og øge min sikkerhed. Når jeg bliver bedre til at sejle, øger min sikkerhed, så bliver nydelsen også større.

Livline

At sejle alene har for mig altid været en kæmpe nydelse, jeg har været bevidst om risikoen og taget mine forholdsregler. Jeg sejlede i starten kortere ture og havde altid min redningsvest på. Da de lidt længere ture begyndte, fandt jeg ud af at det nok var en god ide med en livline. Jeg kiggede på mine rutiner og fandt ud af at den skulle have en længde så jeg kunne styre båden, trimme på sejl og skøder og nå ind i kahytten så jeg kunne få mig en kop kaffe. Skulle jeg på dæk, havde jeg en anden livline der kunne nå derop. Sådan sejlede jeg i flere år og var glad og tryg. Efter at jeg læste om en fatal ulykke, hvor en overbordfalden ikke kunne komme ombord igen, fik jeg gennemtænkt mine sikkerhedsrutiner. Min livline havde en længde så jeg blandt andet kunne nå ned i kahytten, men altså også ud over siden af cockpittet. Som alene sejler havde jeg ikke lyst til at skulle dingle ud over siden af båden og ikke kunne bjærge mig selv ombord igen. Jeg gennemgik derfor min livline og ændrede den til at have 2 ender. Den korte så jeg ikke kan komme ud over siden af båden, og en længere så jeg kan komme ned i kahytten. Når jeg skifter fra den korte til den lange øger jeg min bevidsthed om risikoen og dermed også min opmærksomhed.

Mand-Over-Bord

Er noget af det jeg frygter mest ved at sejle. Derfor sejler vi også altid med redningsvest. Men en redningsvest er jo ikke ensbetydende med at alt så er sikkert og ingen falder overbord. Vi øver os derfor i Mand-Over-Bord manøvre og har snakket rigtigt meget om hvordan vi kan få en overbordfalden ombord igen. Vi har aftalt at vi skal træne netop denne situation når vores sæson starter, jeg hopper i vandet og de andre skal hive mig ombord igen. På min båd har vi fundet en række måder at hive en overbordfalden indenbords igen. Dels har vi vores badestige, den forventer jeg dog ikke kan holde til en voksen mand med fuld påklædt til meget frisk vejr. Dels har vi reb og fendere, min i høj søgang kan det være meget svært selv at komme ombord igen. Dels har vi et spilerfald, der kan nå ned til vandoverfladen, Dels har jeg mit storskøde der relativt nemt kan frigøres fra løjgangen og sættes fast i den overbordfaldne. Sidst men ikke mindst kan vi rigge et ”manden ombord igen” tov til i bommen. Alle disse løsninger skal vi have trænet når vi starter vores sæson.